Hvad er boligen
reelt værd?

En udbudspris er sælgers ønskepris. Den reelle markedsværdi er noget andet — og det er den, du skal forhandle ud fra. Vi laver en uafhængig vurdering, så du ved præcis, hvor prisen bør lande, før du byder.

Det er din sikkerhed for, at du ikke betaler for meget — og dit stærkeste kort i en forhandling.

Vores vurdering bygger på

  • Faktiske salgspriser på sammenlignelige boliger i området — ikke bare udbudspriser.
  • Boligens stand ud fra tilstandsrapport, elinstallationsrapport og energimærke.
  • Beliggenhed — skole- og transportforhold, naboforhold, udviklingsplaner for området.
  • Aktuel liggetid — Boligens liggetid og prishistorik
  • Aktuelle markedsforhold og liggetider i det konkrete område.
  • Skjulte forhold — lokalplaner, kloakering, afblændede olietanke, BBR-afvigelser og andre ting, der kan påvirke prisen.

Hvornår giver en vurdering mening?

Tidligt i processen, før du afgiver bud — så du har et fagligt grundlag at bygge din pris på.

Når du vil sanity-tjekke en pris, mægleren har sat, og som virker for høj (eller mistænkeligt lav).

I en budrunde er en vurdering guld værd — den giver dig tryghed til at holde fast i et loft, du har sat med faglig opbakning.

Sådan foregår det

  1. Vi aftaler en gennemgang af boligen — enten fysisk eller ved dokumentgennemgang, afhængigt af din situation.
  2. Vi indsamler sammenligningsgrundlag fra det lokale marked og vurderer boligens udbudspris op imod det.
  3. Du modtager en skriftlig vurdering med prisniveau, begrundelse og konkrete forhandlingsargumenter.

Vurderingen kan stå alene som en tilvalgsydelse (kr. 2.495) eller indgå som en del af Køberrådgivningspakke 2 og 3.

Kontakt os, så aftaler vi en gennemgang af den bolig, du har i kikkerten.

Klar til en uforpligtende snak?

Det første møde er gratis. Vi lytter til, hvor du er i processen, og finder ud af præcis, hvad du har brug for.

Har du spørgsmål? Se vores FAQ →